Fortæller/Fremstillingsform:

Fortælleren er en alvidende tredjepersonsfortæller. Vi kan se at fortælleren er alvidende ved at fortælleren ved alt om personerne i historien, hvem de er, hvad der sker og er sket med dem og hvilke relationer de har til de andre historier i sagaen. “Øjvind blev købmand og søfarer; han tog til Norge og var dér om vinteren. Derfra rejste han videre ud og tog ophold i Miklagård. Her kom han i stor anseelse hos grækerkongen og blev dér et stykke tid.” (s.30, l.18-21)  

 

Fremstillingsformen er både scenisk og panoramisk. I scener hvor personerne i historien taler er fremstillingen scenisk, fortælleren afbryder ikke hvad der bliver sagt for at beskrive personernes følelser eller ansigtsudtryk. Disse øjeblikke er altid afgørende handlingspunkter.“Torgeir spurgte: ‘Hvem er disse mænds anklage rettet imod?’ Torkel svarede: ‘Ravnkel Gode Har dræbt Torbjørns søn sagesløs. Han øver den ene ugerning efter den anden, men under ikke nogen oprejsning derfor.’ Torgeir sagde: ‘Det går mig ligesom de andre, at jeg ikke ved af, at jeg skylder disse mænd så store ting, at jeg vil indlade mig i strid med Ravnkel…hvis ikke nødvendigheden tvinger dem dertil’.”(s.40, l.4-14)

 

Panoramisk fremstilling sker når der er spring i tiden, fortælleren springer alt det ligegyldige over, og prøver nu at udfylde de “huller” der er kommet. “Det fortælles, at der kom et skib fra havet ind i Reydarfjord; skibets fører var Øjvind Bjarneson. Han havde været borte fra Island i syv år og var blevet en meget dygtig og rask mand. Han fik hurtigt at vide, hvad der var sket, men udtalte sig ikke videre i den anledning. Han var en mand der ikke var tilbøjelig til at blande sig i andres sager.” (s.46, l.31-35)  

Fortællerteknikken giver os kendskab til personerne i sagaen, da vi ikke får nogle længere beskrivelse af personerne må vi finde ud af hvem de er gennem deres handlinger, og replikker.

 

Personbeskrivelse:                                          

Ravnkel: Hans værdier kommer til udtryk gennem hans replikker og handlinger. Han er vant til at vinde og få sin vilje. “Torkel svarede: “Ravnkel Gode har dræbt Torbjørns søn sagesløs. Han øver den ene ugerning efter den anden, men under ikke nogen oprejsning derfor” (s.40, l.5-7). Dette viser også den meget egoistiske side af ham og at hans medmenneskelige værdier ikke er dem, der fylder mest i hans værdisæt.

 

Der står for eksempel ”Han respekterede kun i ringe grad sine medmenneskers rettigheder, men var i øvrigt dydig og i besiddelse af mange værdifulde egenskaber” (s. 29 l. 35-36).

Ravnkel får magt gennem vold, og mener at man kæmper for egen ret. Princippet; “øje for øje og tand for tand” er noget han går ind for.

 

Ravnkel er også en mand, der går meget op i at opretholde sine løfter, hvilket er med til at starte hele konflikten. Han dræber blandt andet Ejnar, på baggrund af det løfte han har givet, på at dræbe enhver, der ridder på Frøjfaxe uden hans vilje. Han siger:”Men ud fra den overbevisning, at en mand ikke bliver til noget, hvis han ikke opfylder et højtideligt givet løfte sprang han af hesten og dræbte ham med sin økse” (s. 33 l. 16-18)

 

Sám: Sám er det modsatte af Ravnkel. Han får magt ved at tale sin sag, og han gør andre ting som vi i vores tid ville sige, gør ham til helten. Det gør han f.eks. da han vinder retssagen mod høvdingen, Ravnkel. Men ifølge landnamstidens kultur, var Sám ikke helten. Så vidt vi ved, sikrer han ikke sin slægt, han knejser da han vinder retssagen mod Ravnkel og han går prægtigt klædt. Han er ikke betegnet som en rigtig mand, da han skåner Ravnkel, i stedet for at dræbe ham. Dette viser modsat, at Sám er i besiddelse af nogle mere medmenneskelige værdier end Ravnkel er. Sám er også en mand, der som mange andre går op i opretholdelse af slægtsrelationer. Han vælger blandt andet at hjælpe Torbjørn på baggrund af at de er af samme slægt. Sám siger for eksempel: ”Nødig går jeg i gang med dette, og jeg gør det kun på gå grund af vort slægtskab; men det skal du vide, at jeg synes du er en ringe mand at hjælpe” (s. 35 l. 37-39).

 

Tematik:

I sagaen er der temaerne: retfærdighed, magt, slægt og ære. Retfærdighed kommer til udtryk når Torbjørn og Sám vil have retfærdighed over Ejnars uretfærdige død. De mener at Ravnkel har for meget magt og kan gøre som han vil.

Magt kommer til udtryk i Sám og Ravnkels kamp om at have og få magt, og hvilke former for magt der er.

Temaet slægt er brugt igennem hele sagaen. Respekt og ære for sin slægt er en væsentlig faktor i alle sagaer. F.eks. når tjenestepigen erklære Ravnkel for svag, da han ikke får hævn over Sám, føler han sig krænket og får sin hævn, og genopretter æren til hans slægt.