Skrivestilen i de islandske sagaer er meget karakteristisk. Sproget er knapt; der er ikke mange detaljer eller beskrivelser.

 

Det er enkelt og ligefremt; der bliver ikke dvælet ved detaljer og der er fokus på handlingen.

Sproget er observerende på den måde at 3. personsfortælleren ikke deltager i historien, men i stedet fortæller hvad der er sket.  

 

Sagaerne indeholder stort set altid temaerne; magt, retfærdighed, slægt.

Magt er et populært tema i sagaerne. Hovedpersonen i en saga er næsten altid en høvding eller en søn af en høvding der viser deres magt i sagaens konflikt.

Retfærdighed spiller en større rolle i nogle sagaer end i andre. Specielt i Ravnkel Frøjgodes saga spiller retfærdighed og hovedpersonernes syn på retfærdighed en stor rolle, det er også dette der sætter konflikten i sagaen i gang.

Slægt spiller altid en rolle i sagaerne. De islandske sagaer bliver også kaldt “slægtssagaer” fordi konflikten er mellem slægt A og slægt B, det er vigtigt i sagaer at vide hvilken slægt en person hører til og helten er den der sikre at slægten kan leve videre.