Ordet saga kommer fra verbet segja, hvilket betyder “sige” eller “fortælle”. På islandsk betegnes det som enhver form for fortælling og bruges ofte i betydningen “historie” f.eks. Ravnkel Frøjsgodes saga aka. Ravnkel Frøjsgodes historie.

 

Sagaerne tager oftest udgangspunkt i Island i enten Landnamstiden eller Sagatiden. Landnamstiden (870-930) er koloniseringen af Island, hvor nordmændene tog land på Island. Disse sagaer er oftest dystre og negative sagaer.

Sagatiden (930-1030) er Islands storhedstid. Disse sagaer er oftest heltesagaer. Dog er sagaerne skrevet ned ca. 200 år senere.

 

Der er mange forskellige slags sagaer; slægtsagaer/islændinge sagaer, kongesagaer, fornaldersagaer ("historiske") samt bispe– og riddersagaer.

 

Mange sagaer omhandler skiften fra asatroen (oldnordiske tro) til kristendommen. Det sker også i Ravnkel Frøjsgodes saga, hvor Ravnkel mister troen til guden; Frøj.